Fortællingen om BGA

Dette er en fortælling om forandring og udvikling. En spændende historie som begynder med en lille lokal familieejet virksomhed i Gävle, Sverige, og som i dag er en stor netbutik i kraftig fremmarch over Europa. Der er sket meget gennem årene og meget har forandret sig. Men noget som består, og noget som har været der siden virksomhedens begyndelse i 1993, er lydhørheden: at lytte med interesse, forstå hvad kunderne efterspørger samt være forud med trends. Dét, i kombination med en smule dristighed, et stort kvalitetsfokus og en stærk tro på vores produkt, har været nogle af de vigtigste grundpiller i virksomhedens fremgang. Dette er fortællingen om BGA.

Prolog – Den lille familieejede virksomhed
Året er 1993, byen er Gävle i Sverige. Bengt Andersson opstarter BGA Videoproduktion, en lokal forretning med fokus på produktion af informationsfilm og overspilning af smalfilm til VHS. I slutningen af 1990’erne steg efterspørgslen på overspilning- og konverteringstjenester kraftigt, og disse tjenester udgjorde dermed en større del af forretningens arbejde.

Kapitel 2002-2005 – DVD’en kommer på mode
I 00’erne steg efterspørgslen på filmoverspilning til DVD enormt, og det medførte store muligheder for os at ekspandere vores dengang stadig ganske beskedne og lokale forretning. I dette stadie trådte Björn Andersson til på heltid, og vi investerede i nye maskiner, som kunne leve op til den kvalitet og drøjde vi ville tilbyde indenfor filmoverspilning fra videobånd til DVD.

Kapitel 2006-2007 – Storbyerne lokker
I 2006 foretog vi nye investeringer, som gav os muligheden for at skabe vores egne maskiner til overspilning af smalfilm – maskiner, som skulle leve op til vores høje krav til kvalitet og brugervenlighed. 2006 var også året, da vi begyndte at udvide udenfor Gävle og åbnede afdelinger både i Stockholm (Lidingö) og i Göteborg. På vores kontor i Gävle ansatte vi også vores første medarbejder udenfor familien, Kristoffer Sjölén, som arbejder her stadig, og er i dag ansvarlig for hele vores produktionsenhed for alle typer af digitaliseringer.

Efterspørgslen på tjenester indenfor diasbilleder og fotos voksede, og under efteråret 2006 udvidede vi vores virksomhed til også at omfatte dette.

I april 2007 slog vi dørene op for vores afdeling i Malmö, og i oktober samme år åbnede vi vores anden afdeling i Stockholm, denne gang i Hammerby Sjöstad.

Kapitel 2008 - Med hele Sverige i sigte
Vi ville tilbyde vores tjenester til flere i Sverige. Derfor udvidede vi under 2008 vores hjemmeleveringsservice til at omfatte femten egne. Vi flyttede også til nye, moderne lokaler både i Gävle og i Göteborg.

Kapitel 2009 - En megameter smalfilm
2009 var et af mange begivenhedsrige år, hvor vi endnu en gang udvidede vores populære hjemmeleveringsservice. Denne gang tilbød vi den i hele Sverige – og gratis tilmed. Vi valgte også at lukke vores butikker på Lidingö og i Hammerby Sjöstad med til formål at åbne et butikslokale på Östermalm i Stockholm, hvor vi kunne tilbyde endnu kortere leveringstider og attraktive åbningstider. 2009 var også året, hvor vi gik over til at blive et aktieselskab, BGA Videoproduktion AB. Under dette år opnåede vi desuden at skanne 1 000 000 meter smalfilm.

Kapitel 2010 – Virksomheden vokser på alle ledder og kanter
I 2010 voksede vores virksomhed endnu mere og begyndte at inkludere digital fremkaldelse også. Desuden åbnede vi to helt nye butikker, en i Stockholm og en i Norrköping. Vores Malmöbutik blev flyttet til nye lokaler midt i centrum, hvilket gjorde, at vi kunne tilbyde bedre åbningstider også der. I Gävle var vi begyndt at vokse ud af vores 320m2 store lokaler og flyttede derfor til nye lokaler i nærheden.

Kapitel 2011-2012 – Mere Modernisering
I 2011 så vi – og greb – muligheden for at købe to eksisterende fotobutikker i Jönköping og Sundbyberg, Sverige. Butikken i Gävle, som tidligere havde delt plads med vores produktionsanlæg, blev også flyttet til helt egne butikslokaler i centrale Gävle, Sverige. 2011 var også året, hvor vi påbegyndte en modernisering af vores butikker og udvidede vores åbningstider. Dette arbejde fortsatte og blev intensiveret i løbet af 2012, hvilket også var året, da vi opstartede vores separate virksomhed ”BGA Fotocenter”, hvor vi fremkalder billeder og laver forstørrelser.

___________

Nye kapitler i fortællingen om BGA
BGA Videoproduktion havde en blomstrende tilvækst, hvor afdeling efter afdeling blev åbnet op rundt omkring i landet, og hvor investeringer gang på gang viste sig at bære frugt. Men de største milepæle i fortællingen om BGA var de ting, der skete, når man ville og turde endnu mere. Parallelt med den oprindelige virksomhed opstartede vi en separat virksomhed med fokus på billedrammer og fotoalbummer: BGA Fotobutik. Med disse produkter så vi muligheden for at udforske nye områder, nemlig internettet.

___________

Kapitel 2013 - En netbutik blev født
Internettet var et spændende sted med uendelige muligheder, også for en virksomhed baseret i lille Gävle i Sverige. En netbutik blev lanceret ved årsskiftet, og den første ordre kom faktisk allerede på nytårsaften 2012. Flotte rammer til gode priser var det, som var i fokus, og interessen for disse produkter viste sig at være enorm. Rammer i lidt usædvanlige størrelser og farver blev overraskende populære, og vi forstod hurtigt, at der her var et behov vi kunne dække.

Kapitel 2014 – Netbutikken behøver mere lagerplads
Interessen for vores rammer fortsætter med at vokse, og under året mere end fordobler vi antallet af kunder i netbutikken. 2014 var et intensivt år, hvor vi med stor entusiasme og med en utrolig fart udvidede vores sortiment af produkter. Ikke overraskende ledte dette til, at vi hurtigt voksede ud af vores eksisterende lager og blev nødt til at udvide lagerlokalerne for at få plads.

Kapitel 2015 – Netbutikken begynder at udforske Norden
Med to særligt gode år som netbutik bag os, begyndte vi at føle os hjemme i faget. Nu var det tid til at rette blikket udenfor landegrænserne, og vi bestemte os for at etablere os i Norge også, hvilket blev realiseret den første november 2015. Tidligere under foråret havde vi indset, at det daværende lager var blevet alt for lille (igen!), og jagten på større arealer blev indledt endnu engang. Denne gang var vi lidt mere erfarne og søgte direkte efter lokaler, som også kunne rumme en potentiel tilvækst (for det gik jo så godt!). I slutningen af året fandt vi endelig vores nye hjem og flytningen skulle ske under foråret 2016.

Kapitel 2016-2018 – Netbutikken går igennem en udviklingsfase
Fordi vi var flyttet til nye lokaler, havde vi plads til at udvikle os! Og gennem årene som fulgte udvidede vi vores udbud af fotorammer, og vi begyndte også at udforske nye produkter at supplere rammerne med. Flotte og trendy plakater virkede yderst relevant at introducere – og det gjorde vi så. Lysten til at udforske mere af verden var stærk, og en ny finsk søsterside blev lanceret. I 2017 udvidede vi sortimentet yderligere og introducerede masser af smukke spejle i mange former, farver og størrelser. Under samme år trådte vi også ind i Danmark, hvilket viste sig at være et marked, hvor vores produkter var meget værdsatte. At være kommet ind på fire markeder var absolut ikke dårligt, men verden udenfor Norden lokkede stadigvæk.

Kapitel 2019 – Netbutikken ændrer navn og stil
BGA Nordic skifter navn til BGA.DK, og navneskiftet medførte også et helt nyt udseende og grafisk profil. Men det var ikke det eneste, som skete under dette begivenhedsrige år. En masse nye spændende produkter blev lagt til i netbutikken og lagerpladsen blev udvidet med hele 5000m2. 2019 var også året, hvor vi fejrede at netbutikken havde rundet 200 000 kunder siden begyndelsen.

Kapitel 2020 – Nethandel og pandemi
Pandemien kom og alle tilbragte mere tid derhjemme. Indretning af boligen blev derfor en prioritet for mange, og indretningstilbehør stod højt på indkøbslisten. Vi ekspanderede i en rasende fart og åbnende netbutikker i Holland, Belgien, Tyskland og Østrig. Sortimentet voksede og masser af nye og trendy produkter blev introduceret. Lagerpladsen blev udvidet og netbutikken rundede mere end 400 000 kunder siden begyndelsen.

Kapitel 2021 – 2022 – Netbutikken ekspanderer fortsat
Den hurtige ekspandering gav os mulighed for at prøve os frem med et nyt sortiment, der var lidt anderledes fra de produkter vi ellers plejer at tilbyde. Vi kom dog frem til at nyt ikke altid er bedre. Vi indså, at vi skulle lægge fuldt fokus på dét vi brænder mest for og dér hvor vi har vores ekspertkompetence - nemlig rammer! Lagerpladsen blev udvidet yderligere, og denne gang til ikke alt for beskedne 8000m2. Ekspansionen i Europa fortsatte, og BGA trådte ind på markedet i England, Irland, Schweiz og Frankrig. Der blev lanceret yderligere en site - bgaframes.eu - som giver kunder i flere lande mulighed for at få del af vores førsteklasses produkter.

Det kommer til at vare længe inden epilogen kommer, og mange spændende kapitler venter forude i fortællingen om BGA. Bliv en del af historien og gå på opdagelse i vores imponerende udbud af rammer, der passer ind i alle indretningsstile!