Miljø og bæredygtighed

Vi har alle et fælles ansvar for vores planet, og for os på BGA er det naturligt at gøre hvad vi kan for at mindske vores klimaaftryk - at bidrage med hvad vi kan på både kort og lang sigt. Vi har derfor iværksat nogle tiltag, og her kan du læse mere om disse.

Smart emballering, færre transporter

Smart, effektiv og størrelsestilpasset emballage minimerer overflødig luft i indpakningen. Dette gør at flere pakker får plads med hver transport, hvilket reducerer antallet af transporter.

Genbrug

Affaldssortering og genbrug er en selvfølge for os – på lageret såvel som på kontor og i kantine. Et lille og enkelt bidrag fra den enkelte person, men med stor gevinst for miljøet, når vi alle hjælpes ad.

Bæredygtig server

Vores server er beliggende på et bæredygtigt datacenter og kører udelukkende på miljømærket strøm. Ren strøm som er 100% vedvarende og opfylder strenge miljøkrav.

Stor del fremstillet i Sverige

Vi arbejder tæt sammen med Galleri1, en rammeproducent som har sin produktion i Sverige. I vores sortiment af rammer forsøger vi at have så stor en andel som muligt med rammer fra dem.

Egen fremstilling af plakater

Vi trykker de fleste af vores plakater og personlige plakater selv og producerer dermed kun de mængder som behøves. Unødvendig produktion er unødvendigt af mange grunde – ikke mindst for miljøet – og ved egen produktion har vi en rigtig god mulighed for at mindske vores miljøpåvirkning. De gange vi ikke selv kan følge med får vi hjælp fra et lokalt trykkeri for at minimere transporten.

Energieffektiv belysning

I vores lokaler benytter vi LED-belysning som bruger mindre strøm. Belysningen på lageret er desuden forsynet med bevægelsessensorer så lyset kun er tændt, når en af os bevæger os på den aktuelle del af lageret. Et smart tiltag for at spare på energien.

El fra 100% vandkraft

Med start i 2021 og fremover vil vores strøm komme fra 100% vandkraft, hvilket gør den fossilfri og andelen af CO2-udslip vil være 0.